En af mine mindeværdige oplevelser i Wien er en tur forbi Karlsplatz, hvor Johannes Brahms sidder fordybet i tanker – foreviget i et imponerende monument. Det er ikke bare en statue, men et helt mindesmærke, der blev afsløret den 7. maj 1908, på hvad der ville have været komponistens 75-års fødselsdag, næsten 11 år efter hans død.
Planerne for monumentet begyndte kort efter Brahms’ død i 1897. En Brahms-monumentkomité samlede penge ind, og de modtog endda støtte fra initiativer i England – blandt bidragsyderne var en vis William Shakespeare! Den berømte tyske kunstner Max Klinger deltog i udbuddet om at lave monumentet, men hans forslag imponerede ikke komitéen. I stedet fik den lokale billedhugger Rudolf Weyr (1847-1914) opgaven. Weyr var en kendt skulptør i Wien, og hans værker kan ses flere steder i byen, blandt andet som statuer og reliefs på de prestigefyldte bygninger langs Ringstrassen.
Monumentet viser en skægget og siddende Brahms, dybt i fordybelse. På den brede stenplint nedenfor strækker den mytologiske figur Euterpe sig efter sin lyre. Valget af Euterpe er ikke tilfældigt – hun er musen for musik og lyrisk poesi, og symboliserer, hvordan hun fulgte Brahms på hans kompositoriske rejser.
Placeringen af monumentet på Karlsplatz giver også rigtig god mening. Efter sin permanente flytning til Wien boede Brahms på Karlsgasse, kun et par minutters gang derfra, og hans begravelsesoptog samlede sig foran Karlskirche, som dominerer den ene ende af pladsen. Fra statuen har Brahms desuden frit udsyn til Musikverein-koncertsalen, hvor han i tre år var kunstnerisk leder – og hvor en af koncertsalene i 1937 blev opkaldt efter ham som Brahms-Saal.
Ved afsløringen af monumentet, trods regnvejr, strømmede tusindvis af mennesker til og lagde blomster og kranse. Komitéens formand holdt en kort tale til ære for den hamburgske komponist og erklærede ham “en af os” – en stor komponist, som Wien tog til sig, og som i sin tur gjorde byen til sit hjem og arbejdssted.
At stå foran statuen i dag føles som at træde ind i et lille åndehul midt i byen. Karlsplatz summer af liv, men her foran Brahms er der en særlig ro. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig hans musik – både den dramatiske kraft og de stille, inderlige øjeblikke. Jeg tog selvfølgelig en række billeder af både statuen, Euterpe og omgivelserne, og for mig blev det en lille musikalsk vandring midt i hjertet af Wien.
