9. december – Kære Kristusbarn…

Skal det være en dukke eller en traktor, en cykel eller en PlayStation? At skrive ønskesedlen tager børn normalt meget alvorligt – for Kristusbarnet skal jo vide, hvad man ønsker sig, så det ikke rammer helt ved siden af. Brevet med ønskerne til Kristusbarnet skal dog skrives i god tid; helst efter den første adventskrans er tændt, senest midt i december.

Egentlig kræver det kun papir og blyant. Men for børn er det noget helt særligt, når der knytter sig et lille ritual til ønskesedlen – noget, der nærer deres fascination for det magiske, englelignende Kristusbarn. Ideelt ved børnene nogle dage i forvejen, at “dagen” nærmer sig, så de kan tænke deres ønsker godt igennem.

På en adventsaften tændes lysene på adventskransen, der spilles julemusik, og måske serveres kakao og et par småkager til hyggen. Kan et barn endnu ikke skrive, skal det blot tegne sine ønsker – og de voksne bør lade sig forklare billederne bagefter, så de kan hjælpe Kristusbarnet med at forstå dem, hvis det skulle blive nødvendigt.

Når ønskesedlen er skrevet, lægges den på vindueskarmen eller et andet synligt sted, så Kristusbarnet – eller en af dets hjælpere – kan hente brevet. Det kan selvfølgelig godt tage lidt tid, for der er jo rigtig mange børn …

Også vi voksne kunne bruge adventstiden til at blive opmærksomme på vores egne hjertes ønsker. At skrive dem ned gør dem mere konkrete – og måske dermed også nemmere at opfylde ved egen kraft.