Hellig Nikolaus
Figuren Den hellige Nikolaus forener to historiske personligheder: Biskoppen af Myra, som levede i det 4. århundrede, og abbeden Nikolaus, der i det 6. århundrede stod i spidsen for klosteret Sion og senere blev biskop af Pinara.
I århundreder var Nikolausdagen den eneste dag på året, hvor børn fik gaver – julegaver fandtes ikke. Nikolaus er derfor forløberen for Kristusbarnet, som Luther i 1500-tallet indførte for at flytte fokus fra helgener til Kristi fødsel. Forestillingen om Kristusbarnet bredte sig fra det protestantiske Nordtyskland (hvor julemanden i dag bringer gaverne) og nåede omkring 1800 også til Syden. I Sydtyrol blev Kristusbarnet dog først i begyndelsen af 1900-tallet den, der bragte gaver i stedet for Nikolaus.
Forløberen for Kristusbarnet
Hans kendetegn er bispestav og mitra, en rød kappe og et langt, hvidt skæg. Om aftenen den 5. december eller på hans mindedag den 6. december vandrer den hellige Nikolaus gennem sydtyrolske landsbyer sammen med sit følge, besøger børnehaver og plejehjem og uddeler Nikolaus-poser med jordnødder, mandariner og slik. Personlige hjemmebesøg forekommer sjældnere i dag.
Tidligere havde netop dette besøg en stærk opdragende effekt: Gaver fik kun de børn, der havde opført sig pænt, for Nikolaus havde den Gyldne Bog med noter om hvert barns adfærd. Hvis man ikke havde været artig, truede hans frygtede hjælper Knecht Ruprecht med ris eller med at putte børnene i sin rygkurv og tage dem med. Med tiden blev Knecht Ruprecht erstattet af Krampus. I dag er den strenge opdragelsesrolle heldigvis passé.
Den rige tradition omkring Nikolaus – skytshelgen for blandt andet børn og studerende – går tilbage til middelalderens optog med den såkaldte dreng-biskop, et slags tiggeroptog udført af klosterskoleelever. En af eleverne fik lov til en dag at spille rollen som biskop og marchere gennem byen som leder.
Fra omkring 1500 blev Nikolausdagen en egentlig gavefest. Nikolausspillene og den velkendte tradition opstod: Børnene stillede tallerkener eller sko frem aftenen før, og i løbet af natten fyldte Nikolaus dem med gaver. I Sydtyrol var det desuden skik at lægge lidt hø frem til Nikolaus’ æsel og et lille glas snaps til helgenen selv.
