Der er noget særligt ved de stemmer, som klinger ærligt og enkelt, uden så meget glimmer, men som alligevel når ind til sjælen. Molly O’Day var en af dem: en kvinde med en stærk, rørende stemme, som gjorde stor indflydelse på countrymusikken, selvom hun ikke skinnede højere og længere end hendes egen lyst og livsstil tillod.
Fra småbjergene til mikrofonen
Hun blev født som Lois LaVerne Williamson den 9. juli 1923 på en lille gård i Pike County, Kentucky, et sted hvor kulminedrift og hårdt arbejde var hverdagen.
Som barn begyndte hun at synge og spille sammen med sine brødre, Cecil (“Skeets”) og Joe (“Duke”). De øvede sig derhjemme, svedte over strengene og sang til radioen – ikke fordi de troede på store karrierer, men fordi musikken var der, og de elskede den.
Kunstnernavn, ægteskab og karriere
Hun fik flere navne undervejs: først “Mountain Fern,” senere “Dixie Lee Williamson.” I 1941 blev hun gift med Lynn Davis, der spillede guitar, og sammen blev de en musikalsk enhed, turnerede og optrådte i sydstaterne.
Det store gennembrud kom omkring 1945-46, da Fred Rose – en vigtig figur hos pladeselskabet Acuff-Rose – hørte hende synge sangen Tramp on the Street. Det førte til pladekontrakt med Columbia Records, og Molly O’Day & The Cumberland Mountain Folks begyndte at indspille. Hun var blandt de første, der indspillede sange af Hank Williams, før han selv blev et stort navn.
Kampen med rampelyset – og trangen til noget andet
Selvom karrieren tog fart, var livet som kunstner ikke altid let for Molly. Hun følte tydeligt modstanden – forventningerne, rejselivet, optrædenerne – og efter nogle år begyndte hun at tvivle på, om det var den vej, hun ville blive ved med.
Omkring 1950-51 stoppede hun med at indspille for Columbia – ikke fordi hun ikke kunne, men fordi hun følte en stærkt kald til at lave noget andet, noget mere roligt og indre: hun begyndte at synge i kirker og engagere sig i evangelisk arbejde.
Livets sidste kapitler og eftermæle
I 1950’erne og 1960’erne indspillede Molly O’Day en del gospelplader for små etiketter, og i 1973 begyndte hun og Lynn Davis (hendes mand) at sende et kristent radioprogram.
Hendes helbred svigtede i 1980’erne – hun blev diagnosticeret med kræft, og den 5. december 1987 døde hun, 64 år gammel, på sygehuset i Huntington, West Virginia.
Hvorfor Molly O’Day stadig betyder noget
Der er flere grunde til, at Molly O’Day ikke bare er en tilbageblik-figur:
- Autenticitet: Hendes stemme var ikke poleret eller overdrevet – den var ægte, næsten bar og ofte rørende. Det gør, at hendes musik stadig griber fat i lyttere i dag.
- Kvinde i countrymusikken: Hun var med til at bane vej for kvindelige solokunstnere i en genre, der mange steder – især i midten af det 20. århundrede – var meget domineret af mænd.
- Musik og tro i samspil: Molly viste, at det var muligt at skifte kurs uden at miste integritet – hun forlod delvist showbusiness, men fortsatte med at bruge sin stemme i kirker og via radio, hvor hun kunne gøre en forskel på sine egne præmisser.
