
Countrymusik en historisk gennemgang
130,00 kr.
Countrymusik er fuld af historier – om kærlighed og tab, længsel og håb, hverdagsliv og drømme. Det er musik, der taler direkte fra hjerte til hjerte, ofte med enkle midler, men med stor følelsesmæssig kraft.
Denne bog fortæller historien om countrymusikkens udvikling – fra de tidlige folkelige traditioner til 1970’ernes mangeartede udtryk, hvor oprør, nostalgi og poplyd smeltede sammen i nye former. Undervejs møder vi både pionererne og de kendte stemmer, der satte tonen for en hel kultur.
Det er min tredje bog om amerikansk musik. Den første var en biografi om Roy Orbison, den anden en introduktion til Johnny Cash – to kunstnere, der begge har været store inspirationskilder til arbejdet med denne bog. Begge bevægede de sig i grænselandet mellem country, rock og pop, og de viser, hvor levende og alsidig genren altid har været.
Undervejs i bogen finder du mange forslag til, hvilken musik du kan lytte til – sange og kunstnere, der knytter sig til de perioder og temaer, der bliver beskrevet. Jeg håber, at du vil lade dig inspirere til selv at udforske musikken og måske opdage nye favoritter undervejs.
Bogen slutter i 1970’erne – en tid, hvor countrymusikken for alvor blev en del af den brede populærkultur, men stadig bevarede forbindelsen til sine rødder.
På lager (kan bestilles som restordre)




