Panettone, den kuppelformede, luftigt bløde julekage af gærdej, hører i Italien til julen, som is hører til sommeren. Også i Sydtyrol har den i årtier været en populær adventsgave og nydes gerne til gløgg, te eller et glas sekt.
Ifølge den mest kendte oprindelsesmyte opstod panettonen ved en ren nødløsning: Ved hoffet hos den milanesiske hertug Ludovico Maria Sforza blev der i slutningen af 1400-tallet holdt et stort julegilde. Køkkenchefen var ved at bryde sammen, for hans festkage var brændt på. Da blandede køkkendrengen Toni sukker, æg, rosiner og kandiserede frugter i en fordej og bagte en ny kage. Hertugen blev så begejstret for resultatet, at han straks ville vide, hvem der havde skabt denne lækkerbid. Svaret “pan de Toni” – Tonis brød – skulle have udviklet sig til navnet Panettone.
Om den historie er helt sand, kan man tvivle på, for bagningen af panettone regnes for den absolutte kongedisciplin inden for julebag. Den kræver en tidskrævende proces på op til tre dage, masser af omhu og en konstant temperatur i bageriet.
Ud over det store udvalg af industrielt fremstillede panettone (med kandiserede frugter) og pandoro (uden frugter), er efterspørgslen på håndlavet panettone steget markant de seneste ti år. Mange sydtyrolske bagere og konditorer fremstiller nu deres egne versioner – og nogle modige sjæle forsøger sig endda derhjemme. Ideelt bør bagningen begynde 15 dage før, mindst dog fem dage før, panettonen skal nydes.
